Psykoanalytisk psykoterapi er en terapeutisk behandlingsform, som udspringer af klassisk og moderne psykoanalytisk teori om, hvordan psyken fungerer. Psykoanalytisk psykoterapi henter sine nøglebegreber fra psykoanalysen, som oprindeligt blev udviklet af Sigmund Freud (1856-1939) og omfatter en analytisk metode, en terapeutisk teknik og en almenpsykologisk teori. Psykoanalysen har gennemgået omfattende udvikling af både teori og praksis siden Freud, men nøglebegreberne har bevaret deres centrale placering. Den psykoanalytiske almenpsykologiske teoris centrale begreber er begrebet om det ubevidste, om ubevidste konflikter, om overføring og modoverføring, om behov for kontakt og om seksualitet og aggression som psykens basale drivkræfter.
For en grundig præsentation af psykoanalysen henviser vi til Dansk Psykoanalytisk Selskabs hjemmeside www.psykoanalytisk-selskab.dk
Klassisk og moderne psykoanalytisk almenpsykologisk teori er teori om udvikling og organisering af personligheden samt teori om psykopatologi. Den retter søgelyset mod både det bevidste og det ubevidste – mod tanker, følelser og fantasier, hensigter og mål, drømme og ønsker.
Psykoanalytisk psykoterapi tager i den kliniske praksis afsæt i terapeutens lyttende og nysgerrige indstilling. Samtidig med at terapeuten lytter til det patienten faktisk siger, lytter hun også til et udvidet indhold, der kun indirekte er tilstede. Det kan komme til udtryk fx i form af fortalelser, undladelser, følelser som udtrykkes i overføringen og mærkes i modoverføringen. Terapeuten lytter efter tegn på, hvad talen handler om, på et ubevidst plan og deltager således i samtalen med et dobbelt perspektiv. Gullestad og Killingmo (2005) udtrykker det således: “Hvad fortæller patienten mig gennem det, hun siger, om det, hun ikke siger? I denne dialog er der altid en undertekst. Den handler om følelser, fantasier, ønsker og selvopfattelser, der er for ømtålelige til, at de kan repræsenteres i teksten. De er forviste til underteksten. På samme tid søger underteksten at give sig til kende som tekst.”
